Melsing på åfart
Sensommeren viste sig fra sin absolut fineste side, da Melsing stævnede ud fra Bellige Bro og tog på åfart en sen eftermiddag i august.
Ohøj Manne!
Melsing teamet har været på sensommersejlads i kano, og turen bugtede sig ad den idylliske rute fra Kratholm/Bellinge Bro til Skovsøen i Odense SV.
Det er ingen hemmelighed, at hverdagens arbejdsopgaver kræver koncentration og seriøsitet, og det er måske til dels forklaringen på, at en betydelig mængde energi blev frigivet da skrivebord og pc blev afløst af kano og pagaj.
At øvelse gør mester er heller ingen hemmelighed, og dagens fotografiske materiale synes da også delvist at afsløre, at vi nok bør planlægge flere sociale vandsportsaktiviteter fremover.
I hvert fald – tak for en fantastisk eftermiddag med lige dele høj sol og højt humør!